VIA Bæredygtighedsfestival 2024
Under overskriften "Vores fælles fremtider" afholder VIA igen i år bæredygtighedsfestival i flere byer.
Vores Fælles Fremtider er en bæredygtighedsfestival, som VIA afholder en gang om året. I år afholdes festivalen i Silkeborg og Aarhus.
Kom og oplev, hvordan vi arbejder med bæredygtighed i VIA. Mød studerende og oplev livet på en bæredygtig markedsplads. Deltag i debatter og workshops og hent masser af inspiration.
I løbet af bæredygtighedsfestivalen kan du også møde nogle af VIAs verdensmålsambassadører, og høre, hvordan de integrerer bæredygtighed i deres uddannelse.
Festivalen foregår i april på Campus Silkeborg og Campus Aarhus C.
Alle interesserede ungdomsuddannelser er velkomne til at deltage. Arrangementet er gratis og kræver tilmelding ⬇️⬇️


Vores Fælles Fremtider - Silkeborg
Kom til bæredygtighedsfestival på Campus Silkeborg
Hør årets debat om bæredygtig udvikling og find ud af, hvordan Campus Silkeborg arbejder med bæredygtige tiltag. Gå en tur rundt på vores markedsplads, der er skabt i bæredygtighedens tegn.
Mød vores verdensmålsambassadører, og hør dem fortælle om deres projekter med bæredygtighed. Ambassadørkorpset består blandt andet af studerende fra VIA design, bygningskonstruktør-, lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og mange andre af VIAs uddannelser.
Dagen vil bl.a. byde på:
- Tillidsloppemarked (her kan du gratis få en stand)
- Fællessamlinger
- Udstillinger om bæredygtighed i øjenhøjde
- Podcast med eksperter, om bæredygtighed i hverdagen
- Frøsamling
- Smagsprøver
- Bæredygtighedsfestival
- Brætspilscafe
- Indblik i bæredygtige hverdags hacks
... og meget meget mere 🌱
Tid: 24 april 2024, kl.10-14
Sted: Campus Silkeborg, Nattergalevej 10, 8600 Silkeborg
Kontakt: Campuspartner Josephine Eghave Midttun Solheim; joso@via.dk
Vores Fælles Fremtider - Aarhus
Kom med til bæredygtighedsfestval på Campus Aarhus C.
Deltag i oplæg og workshops om bæredygtighed. Mød studerende, der fortæller, hvordan de arbejder med konkrete bæredygtige projekter i deres uddannelse.
Hop med ombord og få indblik i nye perspektiver på bæredygtighed, og lad dig inspirere af boderne på den bæredygtige markedsplads.
Tid: 19 april 2024, kl. 12-16
Sted: Campus Aarhus C, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus
Kontakt: Campuspartner Sidsel Daubjerg Overgaard; sdau@via.dk
Program for dagen
Velkomst ved Kirsten Bundgaard, kl. 12.00-12.15
Velkomst ved Morten DD, kl. 12.15-12.45
Oplæg og Workshops, kl. 13.00-14.15
Markedsplads, kl. 14.15-15.30
Livemusik, kl. 15.30-16.00