Blev du ikke optaget på din drømmeuddannelse? - få vejlederens 5 bedste råd

Elena er studie- og karrierevejleder hos Studievalg Danmark. Få hendes bedste råd til dig, der ikke blev optaget på en videregående uddannelse.

1. Tjek listen med ledige studiepladser på ufm.dk

Den 28. juli, når alle har fået svar på deres ansøgninger, offentliggøres en liste på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside. Her kan du se alle de steder i landet, hvor der stadig er ledige studiepladser. Bliver du interesseret i en plads på denne liste, skal du undersøge, hvordan du helt nøjagtig kan søge pladsen. Det gør du ved at kigge på uddannelsesstedets egen hjemmeside. Find listen over ledige pladser på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.


2. Få helt styr på, hvorfor du ikke blev optaget

Hvis du har fået afslag på din ansøgning i år, er det vigtigt, at du forholder dig til, hvorfor du har fået afslag. Er det måske på grund af dit karaktersnit? Er det et fag, du mangler, eller er det noget helt tredje. Det har nemlig betydning for, hvordan du skal gribe det an næste gang, du skal søge ind. Hvis du fik afslag i kvote 1 på grund af snittet, kan det være en stor fordel for dig at overveje kvote 2 næste gang.


3. Opkvalificér dig, og forøg dine chancer

Hvis du forventer at søge ind på den samme uddannelse igen til næste år, så overvej, hvordan du kan forbedre dine chancer i kvote 2. Du skal sætte dig grundigt ind i, hvilke kriterier uddannelsen har i forhold til kvote 2. Det kan være, at et højskoleophold, noget erhvervserfaring eller en tur til udlandet kan forbedre dine chancer. Alle uddannelser har forskellige kriterier, og det er rigtig vigtigt, at du undersøger det enkelte sted og den konkrete uddannelse for netop deres krav til kvote 2.


4. Søg bredere geografisk og fagligt

Når du søger igen næste gang, er der forskellige ting, du kan overveje. Du kan søge bredere geografisk, altså se om du kan finde den samme uddannelse i forskellige byer. Du kan også overveje, om du skal have kigget på lignende uddannelser. Det kan godt være, at der findes andre uddannelser, der også rummer dine interesser.

Læs også: Er du i tvivl? – prøv uddannelsen af


5. Søg vejledning, hvis du stadig er i tvivl

Er du stadigvæk i tvivl, eller har du fået nye spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte en vejleder hos Studievalg. Eller en vejleder på en af de videregående uddannelser. Vi er altid klar til at hjælpe. Vi ønsker dig held og lykke med din næste ansøgning.

Hent e-bogen: Sådan søger du ind: 9 nyttige guides til din kvote 1 eller 2 ansøgning

Mere inspiration

Find den rigtige uddannelse – 6 konkrete forslag til dig

Når du skal finde den rigtige uddannelse, skal du gå efter dine drømme, men også være realistisk.

Gå til siden

Skal du søge i kvote 2?

Hvad er kvote 2 egentlig? Og hvad går kvote 2-kriterierne ud på? Vi giver dig svar på alle dine spørgsmål om kvote 2 og hjælper dig videre lige her!

Gå til siden

7 tips til den motiverede ansøgning

En motiveret ansøgning minder på mange måder om en jobansøgning. Her giver vi dig 7 tips, der kan hjælpe dig med at lave en vellykket motiveret ansøgning.

Gå til siden

Tjekliste – 5 gode råd til din ansøgning

Der er mange ting at holde styr på, når du skal søge om optagelse på en videregående uddannelse. Få overblik over din ansøgning i denne tjekliste.

Gå til siden