- Uddannelse
- Studievalg
- Vil du gøre en ekstra indsats på dit studie?
Vil du gøre en ekstra indsats på dit studie?
Her er 3 eksempler på, hvor du kan engagere dig på dit studie
Foreninger
Der vil ofte være et hav af forskellige foreninger på din uddannelsesinstitution, så der er noget for enhver smag. Nogle er startet med afsæt i specifikke uddannelsers interesseområder. Andre er mere tværgående. Fælles er, at de er startet og drevet af og for studerende.
- Sportsklubber, fx inden for løb, sejlads, kortspil, fægtning og boldspil.
- Kulturforeninger og fritid, fx revy, kor, vandreklub og madklub.
- Studentermagasiner.
- Iværksætteri og entreprenørskab.
- Fredagsbar – nærmest obligatorisk på alle uddannelsesinstitutioner.
- Studenterhuse – samlingssted for alle byens studerende.
Få mere inspiration i e-bogen: Den ultimative guide til dit studievalg
Politiske råd og udvalg
På alle uddannelsesinstitutioner finder du De Studerendes Råd (DSR). Det er et vigtigt studenterpolitisk organ, der repræsenterer og varetager de studerendes interesser af både faglig, studenterpolitisk og social karakter.
På større uddannelsesinstitutioner vil der ofte være et lokalt DSR på hver uddannelse og et overordnet DSR for hele institutionen. Det er ofte de overordnede DSR’er, der sidder med i bestyrelsen og bringer tingene videre til topledelsen.
Det er her, du har mulighed for at kommet tæt på de beslutninger, der vedrører din uddannelse. Du får medindflydelse og er med til at udvikle din uddannelse og præge din dagligdag på studiet.
Der kan også være andre politiske udvalg som uddannelsesudvalg og studieråd.
Studentervæksthuse
Flere og flere uddannelsesinstitutioner har etableret såkaldte studentervæksthuse. Det er entreprenante miljøer, hvor du kan få hjælp og sparring, hvis du ønsker at arbejde med iværksætteri, mens du studerer. Det kan fx være, hvis du vil etablere din egen virksomhed, arbejde med et konkret projekt eller løse udfordringer for en organisation.