Webinar: Mød VIAs online socialrådgiveruddannelse
Overvejer du at studere til socialrådgiver på en fuldtidsuddannelse med fleksible studieformer? Så deltag i vores kommende webinar, hvor du kan høre mere om den online socialrådgiveruddannelse.
Torsdag den 16. januar kl. 16-17 har du mulighed for at blive klogere på den online socialrådgiveruddannelse på VIA.
Vi har samlet et program for webinaret, som vil gøre dig klogere på, hvad det vil sige at læse på onlineuddannelsen til socialrådgiver på VIA. Til webinaret vil du møde undervisere og studievejledere fra uddannelsen og få mulighed for selv at stille spørgsmål.
Vi vil fortælle om en studiehverdag med både hjemmearbejde, online studiegrupper og indkald med undervisning på VIAs Campus Aarhus C.
Og vi vil give et indblik i undervisning og indhold på uddannelsen, dele erfaringer fra praktikken og fortælle om de mange forskellige muligheder man har som uddannet socialrådgiver.
Vi sørger for god tid til spørgsmål, så du kan få svar på netop det du gerne vil vide om den online socialrådgiveruddannelse.