Skal du vælge uddannelse? - husk at undersøge studieformerne

Når du har indsnævret dine interesser i forhold til studievalg, kan du kigge på, hvilke studieformer, der passer bedst til dig. Her er nogle ting, du bør overveje. Hvordan og hvornår lærer du bedst?

Gruppearbejde1

Stil dig selv de spørgsmål. Tænk så på, hvordan svaret harmonerer med de studieformer, der er på de uddannelser, du overvejer.

Tjek af hvilke udsagn, der passer på dig – og forsæt selv listen:

  • Jeg foretrækker klasseundervisning frem for forelæsninger.
  • Jeg kan godt lide at arbejde i grupper.
  • Jeg vil gerne arbejde projektorienteret og med rigtige cases.
  • Det er vigtigt for mig at komme i praktik.
  • Jeg vil gerne til udlandet i forbindelse med mit studie.

Få mere inspiration i e-bogen: Den ultimative guide til dit studievalg

Hvilke studieformer passer til dig?

Når du har overblik over, hvordan du lærer bedst, er du klar til at kigge på, hvilke studieformer, der passer til dig.

Det er meget forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvordan de enkelte studie- og læringsformer vægtes i forhold til hinanden.

På nogle uddannelser er du i praktik i virkeligheden på en stor del af studiet. På andre uddannelser er der slet ingen praktik, men til gengæld masser af teori.

Nogle uddannelser har mange undervisningstimer, ligesom du kender det fra skolen. Andre uddannelser har forholdsvis få timer med en underviser og i stedet et stort stofområde, du skal sætte dig ind i på egen hånd eller i studiegrupper.

Når du ved, hvordan du lærer bedst, kan du sammenholde din tjekliste med beskrivelsen af de forskellige studieformer, du finder på de enkelte uddannelsers hjemmeside. Du kan også bruge tjeklisten som forberedelse til en snak med en studievejleder.

Eksempler på studieformer

Undervisning

  • Holdundervisning
  • Forelæsninger
  • Vejledning og feedback

Selvstudium

  • Forberedelse til undervisning og eksamen
  • Opgaveskrivning
  • Fremlæggelser

Gruppearbejde

  • Studiegrupper
  • Projektarbejde
  • Faglige arrangementer

Praksis

  • Praktik
  • Virksomhedsbesøg
  • Projektsamarbejde med en virksomhed

Mere inspiration

Studieklar? Prøv tjeklisten

Skal du i gang med en uddannelse? Prøv tjeklisten og mærk efter, om du er klar til at begynde på en videregående uddannelse.

Gå til siden

Lasse: Få så meget som muligt ud af dit studie

Lasse vil gerne være med til at udvikle det danske velfærdssamfund. Derfor læser han til administrationsbachelor med fokus på økonomi og velfærd.

Gå til siden

Tilrettelæg din studietid - få 4 gode råd

Et fuldtidsstudie på en videregående uddannelse kræver planlægning og struktur for at få hverdagen til at glide. Her får du 4 gode råd.

Gå til siden

Vil du gøre en ekstra indsats på dit studie?

Der er flere måder, hvor du kan gøre en aktiv forskel på dit studie. Det kan fx være gennem foreninger, udvalg eller politiske råd. Få et overblik her.

Gå til siden