Tilrettelæg din studietid - få 4 gode råd

Et fuldtidsstudie på en videregående uddannelse svarer typisk til cirka 40 timers arbejde om ugen. Også selvom du måske kun har ti timers undervisning på uddannelsesstedet. Det kræver derfor planlægning og struktur at få hverdagen til at glide. Her får du 4 gode råd.

desk-laptop-notebook-pen-1

Skab et overblik

Brug en kalender og plot afleveringer, fremlæggelser, eksamener, studiearbejde, fridage, familiebegivenheder med mere ind.

Du kan hente en kalender her

Lav en (detaljeret) ugeplan

Suppler din kalender med en detaljeret ugeplan, som du udarbejder løbende. Her skal det fx fremgå, hvornår du har undervisning, hvornår I har planlagt gruppearbejde, hvornår du skal arbejde, dine sociale arrangementer, etc. En ugeplan vil give dig et godt overblik og samtidig være et vigtigt styringsredskab for din planlægning. Den kan hjælpe dig, så du både får læst og samtidig får luft til alt det uden om studiet.

Få mere inspiration i e-bogen: Den ultimative guide til dit studievalg

Skemalæg din lektielæsning

Sluk din telefon og fjern andre potentielle overspringshandlinger. Det giver en god følelse at arbejde effektivt og nå de ting, du har sat dig for. Overvej om du læser mere effektivt på fx biblioteket end hjemme hos dig selv.

Læs også: Vil du gøre en ekstra indsats? Sådan bliver du mere aktiv på dit studie

Overvej hvad du bruger din tid på

Måske er der nogle ting, du kan skære væk eller reducere. Bruger du fx meget tid på sociale medier eller tv? Hvis du bruger meget tid på transport i tog eller bus, kan du læse undervejs.

Mere inspiration

Studieklar? Prøv tjeklisten

Skal du i gang med en uddannelse? Prøv tjeklisten og mærk efter, om du er klar til at begynde på en videregående uddannelse.

Gå til siden

Lasse: Få så meget som muligt ud af dit studie

Lasse vil gerne være med til at udvikle det danske velfærdssamfund. Derfor læser han til administrationsbachelor med fokus på økonomi og velfærd.

Gå til siden

Skal du vælge uddannelse? - husk at undersøge studieformerne

Når du skal vælge uddannelse, kan du få hjælp til at undersøge, hvilke studieformer, der passer bedst til dig. Hvornår og hvordan lærer du bedst?

Gå til siden

Vil du gøre en ekstra indsats på dit studie?

Der er flere måder, hvor du kan gøre en aktiv forskel på dit studie. Det kan fx være gennem foreninger, udvalg eller politiske råd. Få et overblik her.

Gå til siden