Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud?

Det kan være svært at forudsige præcist, hvordan fremtidens arbejdsmarkeder bliver. Men der er en række tendenser, som uden tvivl får indflydelse på dit kommende arbejdsliv. Få overblikket og 5 tendenser på fremtidens arbejdsmarked her.

Hånd holder glaskugle

1. Globalisering og digitalisering

Hele verden er blevet bragt tættere sammen med globaliseringen og digitaliseringen. Aldrig har det været nemmere at flytte personer, varer, penge, information og teknologi. Det betyder, at vi ikke længere er bundet til tid og sted som tidligere.

Fx kan du samarbejde med mennesker, der sidder på den anden side af kloden eller deltage i en videokonference med folk fra hele verden.

2. Mere ny teknologi

Udviklingen af ny teknologi sker hurtigere, end du kan nå at blinke. Teknologien kan blandt andet hjælpe med at gøre arbejdet mere effektivt. Fx bliver robotter brugt i stor stil på hospitaler.

Her kan selvkørende robotter hente blodprøver fra ambulatoriet, og operationsrobotter hjælper kirurgerne med at arbejde hurtigt og effektivt under operationer.

Få mere inspiration i e-bogen: Hvad kan jeg blive: 9 guides til dig, der skal vælge uddannelse og karrierevej

3. Større behov for kompetenceudvikling

Verden forandrer sig hele tiden, og det er vigtigt, at du forandrer dig med. For at få succes på fremtidens arbejdsmarked er det nødvendigt med ansatte, der kan begå sig i en konstant foranderlig verden.

Det er derfor nødvendigt, at du løbende gennem dit arbejdsliv dygtiggør dig med ny viden og udvikling af dine kompetencer. Heldigvis er det er aldrig for sent at tage kurser eller efter- og videreuddanne dig.

På den måde kan du gå fremtiden i møde med nye, tidsaktuelle kompetencer i rygsækken.

Læs også: Byg videre på din uddannelse

Find din karrierevej – der er flere jobmuligheder, end du tror

4. Øget fleksibilitet

I fremtiden skal du være klar til at arbejde mere fleksibelt. Du kommer derfor ikke nødvendigvis til at arbejde det samme sted i 15 år. Arbejdet kan nu være en opgave, du løser og ikke nødvendigvis en arbejdsplads, du tager hen på.

Mange vil i fremtiden blive ansat til specifikke opgaver. Det betyder, at ansættelsesperioden løber indtil en bestemt dato, eller indtil en specifik opgave eller et projekt er løst.

Det giver dig frihed at arbejde i en tidsbegrænset stilling. På den måde kan du prøve mange forskellige jobs gennem dit arbejdsliv og løbende udfordre dig selv og udvikle dine kompetencer.

Hvordan er jobmulighederne? Få 4 værktøjer til din research

5. Innovation og iværksætteri

I fremtiden bliver der endnu mere brug for dygtige iværksættertyper, der brænder for at skabe egen virksomhed og nye arbejdspladser. For at få succes kræver det, at du har en god, konkurrencedygtig idé og et klart mål. Og de rette økonomiske, personlige og faglige ressourcer.

Mere inspiration

Hvilken karrierevej passer til dig?

Her får du overblik over 4 forskellige karriereveje. Find den vej, der passer bedst til dig og dine værdier.

Gå til siden

Hvad vil du være? Test din karrieretype

Din karriere er ikke kun afgrænset til arbejdslivet – den handler om hele dit liv, og hvordan du skruer det sammen. Tag en test og find din karrieretype!

Gå til siden

Find vej til dit drømmejob

Hvordan finder jeg den uddannelse og det job, der passer til mig? Her får du 4 gode råd til, hvordan du kommer nærmere en afklaring.

Gå til siden

Hvordan er jobmulighederne? Få 4 værktøjer til din research

Undersøg jobmulighederne inden for de områder, der interesserer dig, inden du søger uddannelse. Hent god hjælp til din research.

Gå til siden