Hvordan er jobmulighederne? Få 4 værktøjer til din research

Det er en god idé at se, hvordan jobmulighederne er inden for de uddannelser, du overvejer at søge ind på. Hent hjælp til at finde de tal, der vedrører de uddannelser og karrierer, du interesserer dig for.

En fjord set gennem et kameraobjektiv

Der er flere steder, hvor du kan finde beskæftigelsestal og prognoser, der peger på, hvordan det fremtidige arbejdsmarked forventes at komme til at se ud.

Men husk: Tallene ændrer sig over tid og giver altid kun et øjebliksbillede. Det betyder, at du ikke skal vælge en uddannelse, bare fordi der er rigtig gode beskæftigelsesmuligheder lige nu. For hvem ved, hvordan det ser ud om fire eller fem år, når du er færdiguddannet?

Og omvendt. Hvis der er meget høj ledighed inden for det område, hvor du altid har drømt om at arbejde. Så husk, at husk, at samfundet og arbejdsmarkedet ændrer sig hele tiden. Alle uddannelser peger i flere retninger.

Få mere inspiration i e-bogen: 9 uundværlige guides til dig, der skal vælge uddannelse og karriere

Her får du 4 værktøjer til din research:

1. Hvad laver de færdiguddannede?

ug.dk kan du finde beskæftigelsestal for de enkelte uddannelser. Vælg det fagområde, du er interesseret i. Vælg herefter den konkrete uddannelse. Under ’Fremtidsmuligheder’ kan du se beskæftigelsen for nyuddannede fordelt på brancher.

2. Find informationer om uddannelse og job

uddannelseszoom.dk kan du finde informationer om de fleste videregående uddannelser i Danmark. Her finder du forskellige fakta om blandt andet indkomst, arbejdsløshedstal, arbejdstid og jobmuligheder i udlandet.

3. Beskæftigelsestal fordelt på geografier

ug.dk kan du finde kort, der viser, hvordan beskæftigelsesmulighederne er for jobs, forskellige steder i landet.  Vælg erhvervsområde. Klik herefter på det arbejdsområde, du vil vide mere om. Vælg nu det specifikke job. På kortet kan du se, om beskæftigelsesmulighederne er ’Rigtig gode’, ’Gode’ eller ’Mindre gode’.

4. Hvordan ser beskæftigelsen ud i fremtiden?

Der kommer jævnligt rapporter fra blandt andet Arbejdernes Erhvervsråd (AE). Her kan du se prognoser for, hvordan forskere forventer, at arbejdsmarkedet vil komme til at se ud i fremtiden.

Her finder du også artikler, der fortæller, hvilken type arbejdskraft, der forventes at blive mangel på i fremtiden. Men husk – ingen kan spå om fremtiden. Det er kun prognoser!

Mere inspiration

Hvilken karrierevej passer til dig?
Gå til siden
Hvad vil du være? Test din karrieretype
Gå til siden
Find vej til dit drømmejob
Gå til siden
Find dit første job - få 5 gode råd
Gå til siden