- Uddannelse
- Studievalg
- Er en designuddannelse noget for mig?
Er en designuddannelse noget for mig?
Går du og overvejer om ”noget” inden for design kunne være noget for dig? Og har du en spirende drøm om måske på sigt at arbejde inden for design- film- eller livsstilsbranchen? Hvis ja, så skynd dig at læse videre.
I denne blogpost har vi nemlig samlet 5 tegn på (eller gode grunde til), at en uddannelse inden for design, film, animation eller noget helt fjerde kreativt er noget for dig.
1. Du er vild med design og livsstil
Du er typen, der crawler instagram, blogs, Youtube, you name it for inspiration og trends inden for fx mode, film, design, bolig og interiør. Du er nemlig en trendsætter som godt kan li’ at gå forrest og være helt fremme i bussen, når det gælder de nyeste tendenser.
2. Du er skabt til at skabe. Om det så er at tegne, filme, sy eller lave forskellige former for håndværk
En ting er helt sikker: Du har det allerbedst, når du har et eller andet fedt, kreativt projekt i gang. Det giver dig energi, livsglæde og masser af motivation.
3. Du drømmer om at gøre karriere inden for en international og højprofileret branche
Din kommende arbejdsplads behøver ikke nødvendigvis at ligge inden for Danmarks grænser. Virksomheder inden for mode, design, livsstil, reklame og marketing tiltaler dig, og du drømmer om på sigt at tjene penge på at lave det, der gør dig rigtig glad. Noget, du stolt kan pege på og sige ”det har jeg lavet”!
4. Du er igangsætter-typen, som elsker at finde på nye kreative projekter/ideer/produkter/ – fortsæt selv listen
Du vil gerne ud over stepperne lige nu (og allerhelst i går). Måske har du endda en iværksætter i maven og en drøm om en dag at få ”foden under eget bord”, so to speak.
5. Du kan se dig selv i et kreativt og sprudlende studiemiljø fyldt med god energi og spændende kreatyper
Et sted, hvor der er højt til loftet og plads til vilde ideer og store drømme. Og hvor der ikke er særlig langt fra tanke til handling.
Er du blevet nysgerrig?
Hvis du har fået blod på tanden og nu er endnu mere overbevidst om, at en designuddannelse (eller en anden kreativ uddannelse), er noget for dig, så får du her 3 tips til, hvad du kan gøre nu.
Se de 3 tips her
Mød vores kreative uddannelser
Gå på opdagelse i VIA University Colleges kreative uddannelser inden for blandt andet design, film og animation. Hvem ved, måske ligger din drømmeuddannelse og venter på dig her!
Mød vores designuddannelser
Mød vores film- og animationsuddannelser