Hanne: Prøv det af, inden du vælger uddannelse

Er du også i tvivl om, hvilket studie der føles rigtigt for dig. Og hvordan finder du frem til det helt rigtige? Hanne brugte sit sabbatår til at prøve forskellige muligheder af, og nu er hun ikke længere i tvivl.

 

Det jeg var mest i tvivl om, da jeg skulle vælge uddannelse var, hvad der føltes rigtigt for mig. Min tvivl opstod først for alvor, da jeg var godt i gang med mit sabbatår.

Jeg havde gennem hele min gymnasietid været overbevist om, at jeg skulle være lærer. Så da mit sabbatår begyndte, startede jeg som lærervikar på min gamle folkeskole. Men tilfældighederne ville, at jeg også fik arbejde på et plejehjem.

Få mere inspiration i e-bogen: Den ultimative guide til dit studievalg

Jeg ændrede mening

Efter et par måneder mærkede jeg, at der var noget, jeg syntes var sjovere end det andet, men det var ikke det, jeg havde regnet med. For jeg havde fuldstændigt mistet lysten til at undervise. Mens mit job på plejehjemmet bragte mere og mere glæde med sig for hver dag, der gik. Det gik op for mig, at jeg måske hellere ville være sygeplejerske.

Efter jeg havde indset det, følte jeg en del frustration. For i tre år havde jeg jo egentligt været sikker på, at lærerfaget var det rigtige for mig.

Læs også: Er du i tvivl? – prøv uddannelsen af

Det hjalp, da jeg sagde det højt

Min tvivl forsvandt i det øjeblik, jeg fortalte min far, at jeg havde ændret mening. Jeg kan huske, at vi sad i hans bil, og jeg sagde ”hmm, jeg har egentligt tænkt over, at jeg faktisk gerne vil være sygeplejerske i stedet for”. Hans svar kom lidt bag på mig, det var: ”Jeg vidste det! Jeg vidste, du ville være sygeplejerske”.

Når jeg sidder nu og ser tilbage på tiden op til mit studievalg, så kan jeg godt se, at læreruddannelsen egentligt aldrig var noget for mig. Det kunne jeg bare ikke se, da jeg stod midt i det.

Mine råd

De erfaringer jeg tager med mig, fra da jeg skulle vælge uddannelse er, at man skal mærke efter, hvad der føles bedst for en. Selvom det kan være svært.

Det jeg også har taget med er vigtigheden i, at man forholder sig positiv og tager ja-hatten på, hvis der er nogle muligheder, der byder sig.

Jeg vil råde andre til at bruge sit eller sine sabbatår til at prøve nogle brancher af og udforske forskellige muligheder.

Og sidst men ikke mindst, så har jeg lært, at det hjælper at snakke med dem, der står en nær, for de kan se nogle kvaliteter i dig, som du måske ikke selv er opmærksom på.

Læs også: Træf studievalget med ro i maven: 8 gode råd

Prøv det af

Jeg vil helt klart råde andre unge, der står over for det store uddannelsesvalg til at gå ud og prøve det af. Udforsk faget ved at besøge uddannelsesstederne, eller tag ud og mød de færdiguddannede, der hvor de arbejder. Brug dem som kilder til information og indsigt.

1. Gå ud og prøv forskellige ting af.

2. Snak med dine nærmeste om din tvivl og dine tanker om uddannelsesvalget.

3. Tag ja-hatten på.

Mere inspiration

Find den rigtige uddannelse – 6 konkrete forslag til dig
Artikel Gå til siden
Studieklar? Prøv tjeklisten
Artikel Gå til siden
Er du i tvivl? Prøv uddannelsen af
Gå til siden
Hvad skal jeg læse? Få gode råd fra studievejlederen
Gå til siden